Indretning kan byde på mange valg, og derfor er der mange, der synes det er svært at finde ud af, hvad man egentligt godt kan lide. Skal det være lyst og svalt, eller varmt og indbydende? Eller måske begge dele? Her skal vi kigge lidt nærmere på, hvordan du kan tænke, for at finde din stil.
Indret med ting af personlig værdi
Det første du skal tænke over, er hvad der giver dig ro. Er det få ting, der giver dig ro og tryghed i et rum, eller er det mange? På den måde kan du nemlig finde ud af, om du er minimalist eller maksimalist. Der er nemlig stor forskel på de to. En minimalist foretrækker en stilren, stringent og måske også lidt steril indretning med så få ting som overhovedet muligt, mens maksimalisten stræber mod et meget mere opulent udtryk, med mange ting og teksturer, der skaber stemning i et rum.
Hvilken en af typerne du er har meget at sige for, hvad du skal vælge, når det kommer til farver og møbler i din indretning. Man kan også vælge en mellemting, eller faktisk også begge dele. Det er muligt at forene de to, hvis man for eksempel indretter forskellige værelser i sin bolig, ud fra forskellige principper.
Find rummets midtpunkt
Det kan også være en hjælp, at finde et midtpunkt i rummet, som man kan indrette omkring. Det kan være alt fra et centralt maleri eller noget andet man kan hænge op på væggen til et ildsted. Det sidste giver en helt særlig stemning, og kan bidrage til at skabe lys og varme i en minimalistisk indretning.
Hvis man ikke har mulighed for pejs i boligen, der kan skabe en varm kerne i rummet, så findes der heldigvis en god løsning. En biopejs, er et fantastisk alternativ. Den kan sættes på gulv, fritstående eller i væg. En biopejs gulv brænder helt rent, og derfor slipper man sod og aske, som er det besværlige ved en almindelig pejs.
Man behøver heller ikke noget aftræk til en biopejs, og derfor er det et perfekt alternativ til en almindelig pejs, og man kan stille den hvor man vil. Uanset om du går for en minimalistisk eller en maksimalistisk indretning, så kan en stilren biopejs bidrage til at skabe et varmt fokuspunkt eller midtpunkt i rummet, som du kan centrere din indretning omkring.