Leder du efter inspiration til din boligindretning og kan du lide at være med på de nyeste trends? Så skal du læse med her. Der kommer hele tiden nye trends indenfor boligindretning, men hvilke trends bliver til deciderede modefænomener? Læs med i denne korte oversigt og få ny inspiration til din næste boligindretning.
Flere træmøbler
Nu tænker du måske, at træmøbler allerede er in og altid har været det. Men i de seneste år har rigtig mange møbler i de danske hjem været lavet af højglansmaterialer eller plastic – ikke ligefrem noget, som udstråler naturlighed. I stedet bliver det mere populært at købe møbler, som viser træets naturlige skønhed og varme. Du kan finde flotte designmøbler i træ, lige her.
Metal er tilbage
Metal har længe været et materiale, som ikke har været velkommen i de danske hjem. Dertil har vi ofte været alt for fokuserede på hyggelige og bløde materialer. Men heldigvis har vi igen fået øjnene op for de mange gode egenskaber ved metal. Og her taler vi især om de mere kølige metaller som krom og sølv, snarere end varme metaller som messing. De kolde metaller kan give dit hjem et stilrent udtryk, som kan bryde med alt det bløde og hyggelige, som også findes i dit hjem. På den måde opnår du en god balance i din boligindretning.
Håndarbejde
I de seneste år er hjemmelavede ting blevet mere og mere populær. Det ses i køkkenet, hvor vi sylter og fermenterer som aldrig før. Det kan ses i vores tøjskab, hvor vi laver mere og mere af vores eget tøj, eller reparerer gammelt tøj i højere grad. Og det kan ses i vores boligindretning, hvor vi bruger flere hjemmelavede ting. Det kan f.eks. være et hjemmehæklet pudebetræk, et billede på vægge eller et keramisk fad, som vi har formet med vores egne hænder.